Ledige stillinger

To medarbejdere til finmotorisk arbejde med carbon-reparationer

Medarbejdere søges til faste stillinger med finmotorisk håndværk på vores specialværksted for carbon-reparationer. Arbejdes udføres på vores værksted i Nordsjælland i forbindelse med cykelhuset Service Course -  som har salg, museum, cykelmekanisk værksted og specialafdeling for carbon-rep. Vi er alle kolleger i et dejligt frit miljø.

Carbon-rep beskæftiger sig udelukkende med carbon-reparationer, primært cykelrammer.
Det er derfor IKKE tale om et job som cykelmekaniker, da dette er skarpt opdelt i huset! Men jeg er åben for alle former for erfaring, så intet er som udgangspunkt forkert. Det kan fx være pladesmed, autolakerer, møbelsnedker, urmager eller andre med hænderne skruet rigtigt på.
Der er meget få personer på verdensplan, som arbejder professionelt med dette, så der er tale om oplæring i bl.a. fiberretning og alle arbejdsprocesser. Det er vigtigt at være detaljeorienteret, perfektionist og ordensmenneske. Med dette på plads og den rette indstilling til en glad hverdag, skal jeg nok sørge for, at resten kommer i mål.
Der er næsten frit valg på alle hylder med hensyn til arbejdstid, hvilket måske gør det lidt lettere, hvis de kommende medarbejdere fx skal findes inden for det grå guld, veteraner, eller andre, som ønsker at arbejde på halv tid.


Skriv til os på job@carbon-rep.dk